tirsdag den 30. juni 2009

SE MIN KJOLE




Efter arbejde var jeg nede og ta en dukkert med min mor, og vi købte lækkert take away salater, og gik hjem og hyggede med en film.
Dagens tøj er: kjole fra Paul & Joe sister og guldvedhæng med mit navn, et 1 tal, og en diamant, jeg har fået af min søde kollega Sanne, som har købt det over ebay. Det er så sødt af hende, og fantastisk at hun har fundet et der er stavet Nana og ikke Nanna, som er den mest almindelige måde at stave mit navn på.

mandag den 29. juni 2009

28.06.09

I dag stod på "jeg-er-blevet-student-brunch" hos noget familie, der ikke kan sættes betegnelse på, da det er så langt ude i rækken. Derefter tog jeg på stranden ved taarbæk igen sammen med min skønne lille søster. Og her til aften har vi haft min kusine og hendes familie til grillmad i store mængder. Sikke en dejlig weekend, bortset fra min sarte hud er blevet lidt for rød trods faktor 40 :)

søndag den 28. juni 2009

27.06.09


Lørdag var jeg på stranden hele dagen sammen med min kæreste og hans bedste ven (iført den blomstrede badedragt. Og aftenen blev tilbragt i bedste sommerstil med kæreste og venner siddende udenfor og spille TP i sterinslyset skær til klokken tre om natten (iført jeans, paillet tee og læderjakke).

26.06.09




Fredag stod på shopping og cesar salat-spisning på Dalle Valle efter arbejde sammen med min dejlige kæreste. Sorry for de lidt mærkelige positioner jeg står i på billederne. Tjek tilgengæld mine ben på billede nr 2, det ligner mine ben er blevet til et ben.

torsdag den 25. juni 2009

STUDENT

Min bedste veninde Camilla blev student i tirsdag og jeg var til reception og fejre hende. Vejret var fantastisk, vi fik lækker mad, havde bål i deres have og Camilla sluttede med 12 i Mat A og et flot gemmensnit på 10, så dagen kunne ikke være mere perfekt. Endnu en gang tillykke til Camilla, jeg er så stolt af hende.

Desværre fik jeg ikke taget et hel-billede af mit tøj, men man kan svagt skimte min Pureheart skjorte. Dertil havde jeg hullede jeans og nude-farvede heeels.

tirsdag den 23. juni 2009

SUNNY DAY

sunny day
Ønskeoutfit på en dejlig solskinsdag i parken.
De lange grå bukser for at skulle mine lidt for blege ben.

Sandaler: Asos, Bukser. Bik Bok, Solbriller: Karen Walker, Taske: Preen Line,
Armbånd: Ja Dauphin, Halskæde: Les Prairies de Paris, tank: VPL

W.H.I.T.E


Sikke et dejligt vejr. Sommer og sol får mig lyst til at gå i hvidt tøj og hvide sko. I Stockholm faldt jeg over disse sandaler, og ægrer mig nu over at jeg ikke slog til. Samtidigt er det også studentertid, hvor alle pigerne skal have flotte lyse kjole på. Herligt. Glæder mig til senere hvor jeg skal fejre at min bedste veninde er blevet student.

søndag den 21. juni 2009

COURAGEOUS





Tænk at være så modig. Den australske model og modeblogger Risko fra SRC783 http://src783.blogspot.com/

onsdag den 17. juni 2009

ØV

Jeg har fået mega ondt i halsen og mit hovede er ved at springes, og har derfor ikke været på arbejde i dag. Og jeg orker ikke at lave indlæg på bloggen, det er for hårdt for mit hovede overhovede at tænke.
Knus, Nana

tirsdag den 16. juni 2009

BLACK TANK



Tænk at jeg her til morgen opdagede at jeg mangler noget så simpelt som en helt almindelig sort tanktop. Forstår ikke at det først går op for mig nu, hvor meget jeg har savnet sådan en. Tror jeg med glæde har fortrængt alle de tøjkriser, hvor jeg egentlig bare har manglet den til at fyldføre outfittet. Her er nogle gode bud, jeg selv kunne tænke mig at investere i.
Boy by band of outsiders, T by Alexander Wang, Organic, Acne, Vanessa Brun, Organic

Nu vil jeg gå ud og lave en voxpop for det reklamebureau jeg arbejder på.

mandag den 15. juni 2009

ENDNU EN WEEKEND

Jeg kan lige så godt indrømme det. Det kører ikke for mig og blogging. Jeg har masser ideer til fede indlæg, men får ikke videreført det til tastaturet. Og desuden har jeg haft nogle utrolig hektiske uger, specielt weekenderne. Derfor får i nu en opdatering fra min weekend i det jydske.

Fredag var til super hyggelig fødsesldagsmiddag hos min veninde Karina med dertilhørende "gå i byen". Lørdag var middag hos Karinas veninde Mia, og 2x live band, først på cafe, hvor vi raflede, og derefter på diskotek, hvor vi dansede 2 timer i træk.
2 dage i træk i byen giver for lidt søvn, hvis man også samtidigt står tidligt op. Så søndag da jeg kom hjem med toget, følte jeg somom jeg havde været på druk en uge.
Nu har jeg lige været til yoga, så skønt og vil læse i min dejlige bog.
Godnat, Nana

Billeder fra fredag aften:



Billeder fra lørdag aften:


fredag den 12. juni 2009

IF IT WASN'T RAINING

Hvis det ikke regnede ville jeg elske at have dette outfit på i dag. Øv. øv.
Jeg tager til Jylland, mere præcist Herning, i weekenden. En af mine aller bedste veninder, Karina, fylder år og fejrer det i sin hjemby. Vi er en flok piger der skal spise middag og på det lokale disk. Jeg tror det bliver brand skægt og jeg glæder mig helt vildt. Men vejret må gerne stoppe med at regne, jeg skal køre derover direkte efter arbejde og gider ikke at køre i øsende regnvejr. Heldigvis har jeg pakket et super outfit, med masser nyt tøj, til i aften, ned i min kuffert.

torsdag den 11. juni 2009

BLACK&WHITE


Så simpelt, så smukt. Dagens inspiration.

tirsdag den 9. juni 2009

FANTASTISK TUR

Hej alle.
Sorry jeg næsten ingenting har fået uploaded under min tur til Stockholm. Det var en helt fantastisk tur, med et meget stramt program, da vi havde så mange ting vi gerne ville. Istedet kommer nu et par billeder fra turen.

Lørdag:
Lørdagen stod på shop amok på Götgaten på Södermalm, hvor vi bl.a. besøgte Monki, Gina Tricot, en fed t-shirt butik, H&M mfl. Bagefter tog vi ud til en udendørs lokal koncert i en forstad til Stockholm, og mødtes med min søsters veninder. På vejen købte vi nogle lækre sandwich vi spiste mens vi hørte på koncerten. Hjem og vende i min søsters lejlighed for lige at skifte tøj. Ud og spise sushi, som er vildt billigt i Sverige. Og så endelige til LYKKE LI koncerten. Det var en helt overdrevet fantastisk koncert. Den foregik på Dramaten (det svarer til Det Kongelig Teater)på Östermalm, så alle sad ned og lyttede på musikken. Meget anderledes, og som Lykke Li sagde havde hun kun 2 gange før prøvet at spille for siddende publikum. Selvom Lykke Li var opvarmning for Coco Rosie, har hun fået de bedste anmeldelser i svenske aviser (har lige siddet og læst dem). Desuden fik jeg en lille sludder med Lykke Li, så jeg var helt op og køre. Efter pausen mellem hende og Coco Rosies optræden havde hun sat sig ved siden af min søster og jeg, som havde rykket ned på en trappe mellem sæderne, for at se bedre. Desværre opdagede vi først da Lykke gik ud igen, at det var hende. Så jeg smuttede efter og fandt hende ude på en balkon, hvor hun stod og røg med sit band og to veninder. Og jeg kunne ikke dy mig for at gå hen og fortælle hende hvor god jeg synes koncerten var og hvor stor fan jeg er, og var kommet helt fra Danmark for at se hende. Hun var utrolig sød og lød interesseret. Fordi koncerten var afslutning på Bergmansfestivalen, var der afterparty i de tilstøde sale, med super cool dj og bar. Her var Lykke Li også med- super sejt.
Det sidste billede er fra et diskotek vi tog hen på efter afterpartiet.

Søndag:


Søndagen stod på endnu mere shopping, nu bare i centrum af Stockholm, på Dronningsgatan.
Her købte jeg b.la. de fine frynse sandaler fra Din Sko og andre ting jeg kan vise jeg en af dagene. Vi spiste frokost på en café inden i H&M, her sidder vi dog ude på deres terasse i den skønne sol (vejret blev lagt bedre end meteorologerne havde forudset., jubii). De andre butikker vi besøgte var b.la. Beyond Retro (billedet med tylskørter i baggrunden), H&M (flere forskellige), ZARA, Topshop, Oasis etc.
Om eftermiddagen var vi til den svenske Kunstakademi og Akitekstskole fremvisning af afslutningsprojekt, da min søster kendte en pige derfra. Utrolig interessant projekt, hvor de skulle designe et aktivt miljø område i Los Angeles, hvor både miljømæssige og sociale forhold skulle inddrages. (Det "lyserøde" billede). Vi sluttede af med en fotoudstilling på Moderna Museum. Efter det hårde dagsprogram og middag med min bror og hans familie, så vi film og spiste slik om aftenen i min søster lejlighed.
Mandag morgen skulle jeg meget tidligt afsted med flyveren til Danmark og direkte på job, så det endte med at jeg kun sov tre timer den nat.
Men det har været en fantastisk tur jeg har nydt i fulde drag. Håber også i andre har haft en ligeså god weekend.
Knus, Nana
Ps. husk man kan klikke på billederne for at se dem i en større version